"Instant REM" er en hurtig metode til at komme på  REM-stadiet i vågen tilstand. 

Metoden blev opfundet af stresskonsulent Ole Larsen for mange år siden. Han bemærkede, at klienter under særdeles vellykkede kinesiologiske behandlinger bevægede øjenlågene meget hurtigt. Bevægelserne er de samme, som under søvnen kan observeres i drømmefasen. REM står jo for Rapid Eye Movement - altså hurtige øjenbevægelser.

Instant REM er en simpel metode, der efterligner REMsøvnens mange positive virkninger: 

A) Du bliver på 5 sekunder fuldstændig afslappet som under den bedste meditation. Virker derfor stressdæmpende.

B) Du bliver intuitiv og kreativ. Hvis du stiller dig selv et spørgsmål, vil nye opfindsomme tanker boble frem til din bevidsthed.

C) I vågen tilstand kan du komme i kontakt med din underbevidsthed og bringe dens mange informationer op på det bevidste plan. Disse kan du bearbejde sammen med en terapeut og på den måde blive fri for fobier, allergier og gamle traumer.

Fra søvnforskningen ved man, at alle muskler afslappes, og der er meget stor drømmeaktivitet, hvor drømmen har til formål, at virke som en slags disk-doktor-program, som kendes fra computerverdenen.

Behandling af stress, fobier og angst sænker almindeligvis musklernes spændingstilstand. Det var derfor en nærliggende tanke, at bringe klienter på REM-stadiet i vågen tilstand, således at drømme kunne erstattes med bevidste terapeutiske tanker, der bevæger sig fra traumatiske oplevelser til positive tanker om fremtiden.

Ole Larsen observerede mange klienter for at se, hvad der kendetegnede dem, der kom på REM under behandlingen. Fællestræk er et ublokeret nervesystem og et åbent kronechakra. På den baggrund blev selve teknikken udviklet, således at det kun tager ca. 5 sekunder at komme på REM - derfor navnet "Instant REM". At det virkelig forholder sig således demonstreres på alle Ole Larsens kurser. Hovedpineprogrammet, som i virkeligheden er et afbalanceringssystem, er den letteste tilgang til at komme på REM, men det er også muligt at komme på REM efter langvarig meditation.

Ved alle smertebehandlinger og behandling af fobier og allergier bringes klienterne på REM-stadiet. Det er forklaringen på, at de behandlinger, som udføres af terapeuter uddannet af Ole Larsen, er meget effektive.

Ved mentaltræning, hvor der sker en slags hjerneprogrammering, bliver kendte metoder langt mere effektive, når REM-teknikken anvendes. "Tankens kraft" forstærkes, når hjernen er på REM-stadiet.

Fortiden er mindfulness og meditation meget in. Målet er tankefred med samtidigt nærvær. Det er Ole Larsens erfaring, at Instant REM er den hurtigste teknik til at blive mindful.

Den fulde teknik til at komme på REM-stadiet gives ikke her. Det skal læres på et kursus for at sikre, at teknikken indøves rigtigt.

Instant REM kan anvendes som en hurtig afspændings- og meditationsteknik. Således anvendt i hverdagen  opnås øget velvære og en selvudvikling, der kan forbedre dine præstationer, fremme din kreativitet og hjælpe dig til at håndtere stress.

Metoden Instant REM er ikke videnskabeligt dokumenteret, men alle de praktiske erfaringer taler for sig selv. Når du har set virkningen vil du sige: "Det er for godt til at være sandt".

REM-teknikken anvendes ved:

Meditation:
Instant REM teknikken bringer straks din hjerne ind på den meditative frekvens

Mentaltræning:
Gør dine mål og ønsker til en integreret tro i krop og sind

Stresshåndtering:
Få forløst ophobet stress-energi og lær at frigive stress i situationen

Smertefrigørelse:
Ved selvbehandling eller gennem terapeut fjernes forskellige smerter i kroppen med teknikken "Simpel smertefrigørelse", som læres på Ole Larsens foredrag og kurser.

Allergi- og fobibehandling:
Disse kinesiologiske behandlinger gøres hurtigt og effektivt ved at bringe klienten på REM-stadiet. 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk